Sandheden om extensions til øjenvipperne

Vidste du at der under extension behandlinger bruges mellem 110 og 130 individuelle vipper per øje? Man kan højst bruge øjenvippe extensions i et år, hvorefter man bliver nødt til at tage en pause for at give vipperne mulighed for at komme sig. Læs videre for at finde frem til de mest grundlæggende informationer vedrørende extensions.

Det er tidskrævende at få extensions

Den første behandling, hvor der skal limes et helt sæt vipper på, tager op til tre timer, så det er vigtigt at have fritid efter behandlingen, da man aldrig ved hvor længe det kommer til at tage. Sørg for at gå på toilettet inden behandlingen starter. Når den først er i gang skal du sidde med lukkede øjne i stolen i mere end to timer. Efterfølgende udfyldningsbehandlinger bør ikke tage længere end 45 minutter.

predlžovanie rias1

Find en god vippetekniker

Mange indser ikke hvor vigtigt det er at finde en god tekniker. Nu til dags findes der mange ’specialister’ som lærer sig frem via. YouTube videoer, så research så meget som muligt om salonen eller kosmetologen du gerne vil besøge inden du takker ja til behandlingen. Spørg især dine venner som har erfaring med extensions eller en kosmetolog. Øjnene er utroligt sensitive, så det er ikke en god idé at eksperimentere med vippe extensions. Der er nemlig meget der kan gå galt: du kan være allergisk overfor limen og teknikeren kan komme til at klumpe vipperne sammen. Spørg altid efter certifikater som bevis på optræning. Søg gerne efter vippeteknikere med licens på internettet, så du på forhånd ved at du er i gode hænder.

Du skal holde vipperne tørre i mindst 48 timer efter behandlingen

Den vigtigste plejeregel er at dine nye extensions for alt i verden ikke må blive våde indenfor 48 timer efter behandlingen. Dette betyder at du ikke må vaske dit hår, tage en tur i svømmehal, eller endda tage til Bikram yoga. Hold dig fra sved, tårer, og vand. Det bedste du kan gøre er at løbe en lang tur og tage et langt, varmt bad inden den første behandling. Tag helst ikke i biografen for at se en tudefilm. Hold dig fra fugtige steder – forlad for eksempel badeværelset lige efter du har været i bad for at undgå at udsætte dine extensions for unødig fugtighed. Det er nemt at ødelægge de positive effekter af den langtidsholdende behandling indenfor de første to dage. På dette tidspunkt er limen nemlig let at opløse, hvilket betyder at der ikke skal meget til før de syntetiske – og naturlige! – vipper knækker.

Du vil blive nødt til at ændre din hudplejningsrutine

Hold dine fantastiske nye vipper så langt som muligt fra noget som helst form for olie. Du bliver for eksempel nødt til at holde op med at bruge din nuværende makeupfjerner da den højst sandsynligt har en oliebase. Køb micellærvand eller en hvilken som helst anden oliefrie makeupfjerner. Mange øjenvippeteknikere anbefaler at du vasker ansigtet (især området rundt om øjnene) mindst to gange om dagen. Husk at massere vipperne så blidt som muligt for at komme af med overskydende sebum. Som du allerede ved kan fugtighed nemlig opløse limet mellem de naturlige og syntetiske vipper. Tør vipperne med en føntørrer med kold luft. På denne måde tørrer de og slipper for unødig stress. Derudover hjælper en føntørrer også med at få vipperne til at pege opad. Hold dig fra swimmingpools og saunaer så vidt som muligt. Et hurtigt bad skader selvfølgelig aldrig.

zempillahosszabbítás

Bliver jeg nødt til at røve en bank for at få råd til extensions?

Det er ikke ligefrem billigt at få øjenvippe extensions. Afhængig af hvilken type og hvilket antal øjenvipper du vil have kan det koste mellem €80 og €100 – og det er kun den første behandlingen. Alle vippekosmetologer tilbyder 1:1 Metoden og 3D Vipper som standard. Flere og flere kosmetologer er dog begyndt at specialisere i 6D og 9D vipper. Priserne stiger selvfølgelig afhængig af hvor mange vipper der bruges per øje. Derudover udgør vippernes materiale også en vigtig del af prisen. Lette, naturlige mink- eller silkevipper koster meget mere end syntetisk vipper. Efterfølgende udfyldningsbehandlinger bør ikke koste mere end €50. Hvis vipperne plejes ordentligt anbefales det at få hullerne udfyldt hver 3.-4. uge.

Du bliver nødt til at lægge makeup på en ny måde

Hold dig fra alle oliebaserede makeupprodukter mens du har vippe extensions. Find foundation og baser som ikke indeholder meget olie. Hvis du ikke kan finde et produkt som passer dig kan du prøve dig frem med et makeupfrit look – nu har du jo så lange, tykke øjenvipper at du ikke har brug for meget andet end lidt læbestift for at ligne en million. Hold dig fra øjencreme medmindre du simpelthen ikke kan leve uden. Hvis ikke kan du dubbe lidt under øjnene. Der er selvfølgelig endnu flere begrænsninger indenfor makeup. Hold dig fra øjenvippe curler og mascara. Curleren skader båndet mellem vipperne og gør dem mere tilbøjelige til at falde ud. Hold dig derudover også fra vandfastmascara, hvilket ikke kan fjernes uden at forårsage skade.

Bliver jeg nødt til at opgive mine ugentlige svømmeture?

Øjenvippe extensions begrænser din evne til at deltage i visse ting, som for eksempel intens fysisk aktivitet. Sved og fugtighed svækker båndet mellem dine naturlige vipper og dine extensions, så du bør nok holde dig fra dine lange Bikram yoga timer. Det anbefales heller ikke at tage i dampbad eller svømmehal mens du har extensions. Hvis du har en masse energi du ikke ellers kan komme af med bør du prøve pilates.

eyes

Hvordan vil mine naturlige vipper se ud når mine extensions er væk?

Du vil miste dine egne vipper – det er uundgåeligt. Dine vipper skal bære mellem 1 og 3 andre vipper i flere måneder, hvilket ofte resulterer i at de blive svagere og falder ud før de egentlig burde. Hvis du ikke plejer dine vipper ordentligt kan de knække af på mascarabørster og bomuldshåndklæder. Når dine extensions bliver fjernede skal du regne med at der kun er halvt så mange vipper som der var da du startede. For at undgå dette kan du bruge oliefrie øjenvippebalsammer mens du har extensions, men sørg for at balsammen tørrer hurtigt og ikke efterlader klæbrige pletter. Både Nanolash og Revitalash ernærer og styrker effektivt vippernes follikler.

Extensions er hårde mod de naturlige vipper

Når du bestemmer dig for at stoppe med udfyldninger skal du være forberedt på at vipperne højst sandsynligt ikke falder ud på samme tid. Vipper holder i op til 150 dage, så der kan gå 2-3 måneder før dine vipper erstattes med nye babyvipper. Som regel ser det ikke godt ud når der er et par vipper som skiller sig ud fra resten, så du kan prøve at fjerne resterende extensions ved at lave en ansigtssauna. Derudover kan det også hjælpe at rense ansigtet og øjenområdet med babyolie.

Selve extensions behandlingen er god, men ligesom med stort set alt andet er der selvfølgelig fordele og ulemper. Extensions skal vedligeholdes og der skal en masse indsats til for at de ser så godt ud som muligt så længe som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *